06 marts 2013

Kedelig Gul Påske fra Svaneke Bryghus

Svaneke Bryghus har eksisteret siden 2000, og har tilsyneladende stor succes. Deres øl sælges i COOP,  og sidste år overtog de produktionen af koncept øllene fra Pladderballe Bryghus. Supermarkeds øllene synes jeg er jævnt kedelige, men de laver nogle ganske gode speciel øl, fx deres Liquorice Stout.

Gul Påske
Svaneke Bryghus
Gul Påske er en gylden pilsner på 5,7% alc., med et tæt hvidt skum som ret hurtigt forsvandt. På etiketten har der de sidste par år været en underlig kylling, men i anledning af at Svaneke har fået nye, ikke skæve, etiketter, har Gul Påske også fået en ny fin etikette (jeg går ud fra, at øllet er det sammen).
I den småkedelige aroma er der duft af korn, lidt citrus og lidt humle. Ja, der er ikke meget at byde på, og det bliver ikke meget bedre i smagen. Der er der dog en ganske ok bitterhed, af en lys pilsner, med en lang prikkende fornemmelse forrest på tungen. Selve smagen er dog meget begrænset, med lidt smag af korn og citrus. Pga bitterheden har øllen en ganske god mundfornemmelse, og en halvlang eftersmag.
Jeg synes at Gul Påske er en ret frisk øl, men smag er der ikke meget af, så jeg gav den en karakter på 6 ud af 10.

På en varm forårsdag er det jo dejligt med en frisk øl, men Gul Påske synes jeg simpelthen er for kedelig. En påskeøl skal der være meget mere smag i, ellers kan man jo ligeså godt købe en almindelig pilsner. Eller evt. en god IPA :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar